Vi har taget udgangspunkt i vores egne erfaringer med vores børn og hvad vi selv har værdsat i de mange år man rent faktisk bruger en klapvogn, og har her lavet en guide – delt op i Need To Have og Nice To Have – til dig, der overvejer at anskaffe en Odder Klapvogn.

Need To Have
• Vendbart sæde og styr, da der skal være mulighed for at vende barnet så det under kørsel skærmes for solens stråler.
• Justerbart styr da man ofte er to brugere af vognen, og derfor nemt skal kunne justere så styret passer i højden.
• Langt liggemål på 96 cm. I de fleste klapvogne vil barnets hoved på et tidspunkt nå op over ryglænet, men lægges sædet ned til en lur, vil de fleste børn med dette liggemål ligge behageligt.
• En klapvogn med et langt liggemål forlænger brugsperioden af vognen, og derudover er vores vogn testet til brug op til 15 kg.
• Justerbart ryglæn. Det skal være muligt at lægge ryggen helt ned hvis det er tid til en lur.
• Justerbar fodstøtte, der kan reguleres uafhængigt af sædet. Dvs. når ryggen lægges ned skal barnet have en helt plan flade at ligge på og benene kan strækkes ud.
• Brugervenlig vogn med en simpel betjening når vognen skal slås op og i, pakkes sammen og i bilen.

Nice To Have
• Integreret solsejl, til hurtig og nem afskærmning når solen titter frem.
• Stor varekurvn. På et tidspunkt kommer klapvognen til dels til at erstatte barnevognen så det er dejligt med god plads til indkøb osv. under vognen.
• Ventilation i kalechen og god luftgennemstrømning. Påtænker man at klapvognen bruges på ferier som erstatning for barnevognen så er det vigtigt man kan lave god ventilation i vognen, da der hurtigt bliver meget varmt – også selvom man sidder i skyggen under en kaleche.
• Både drejelige forhjul og faste forhjul. De drejelige hjul er ideelle til shopping og faste hjul passer bedst til skov- og strandture. Derfor er det skønt at have muligheden for begge dele, afhængigt af dine behov.
• Aftagelige hjul så stellet fylder mindre under transport.
• Aftagelig mavebøjle, så man ikke skal bøvle med at få barnets fødder gennem mavebøjlen ved ind- og udstigning.