Vi har bedt kreative Kristina Simoni om at lavet en sød og nem guide, så du selv kan sy en fin pusle pung i netop de farver du bedst kan lide.

Materialer:
· Tynd voksdug i det mønster du ønsker
· Skråbånd, 5 meter
· Symaskine

Fremgangsmåde:
Step 1: Start med lommen
· Klip et stykke voksdug der måler 70cm bred x 25cm høj.
· Fold sammen på midten. Klip en trekant ned på forsiden af lommen (a). Sy skråbåndet på hele den øverste kant og sy bunden sammen mens du syer skråbånd på. Nu har du lommen. Sløjfen laver du til sidst og syer på i hånden med den rest skråbånd der er tilbage

Step 2: Liggeunderlaget
· Klip 2 stykker vogsdug der måler 34cm bred x 88cm høj.
· De to stykker lægges vrang mod vrang, og klip derefter de runde hjørner. Læg lommen 5cm ind mellem de to stykker voksdug (b). Bunden af lommen skal sidde 19 cm fra bunden (c). Sy stykkerne sammen.
· Sy skråbånd på kanten, og buk det således at der kommer bånd på hver side af stofdugen. Start over lommen (d) og forsæt hele vejen rundt til under lommen. klip et stykke skråbånd der passer på det stykke hvor lommen sidder, fold det sammen og sy på.

Step 3: Bindebåndet
· Klip 96 cm af dit skråbånd og fold sammen på midten. Sy det herefter sammen hele vejen til enden.
· Fold pungen, start med at vippe lommen ind (e), fold det nederste af liggeunderlaget ind over lommen (f) og rul lommen en enkelt gang mere (g), tag det øverste af liggeunderlaget ned over og pungen er nu rullet sammen.

Designet af Kristina Simoni til Odder Barnevognsfabrik