Vi har bedt kreative Pernille Gabs om at lave en nem step by step opskrift på det fineste hæklede barnevognstæppe.

#bækogbølge
80×100 cm.

Materialer:
· Garn, 2x 150g akryl med en løbelængde på 525 m. (Et andet type garn kan også bruges – dog vil størrelsen på tæppet variere)
· Hæklenål 6 mm. (Hvis andet garn, gå da gerne en nålstørrelse op, så bliver tæppet blødt og lækkert)
· Tæppet er en enkelt kombination af fm og stgm.

Mønsteret er deleligt med 3+3 masker.

Fremgangsmåde:
STEP 1: Slå 90+3 lm løst op.
STEP 2: Hækl 2 stgm i 3. lm, *spring 2 masker over og hækl 1 fm og 2 stgm i næste maske*
Gentag *-* rækken ud. Afslut med 1 fm i sidste maske og vend med 2 lm.
STEP 3: Hækl 2 stgm i første maske (den fm du afsluttede forrige række med), *spring 2 masker over og hækl 1 fm og 2 stgm i næste maske (den næste fm fra forrige række)* Gentag *-* rækken ud. Afslut med 1 fm i 2. lm fra forrige række og vend med 2 lm.
Gentag step 3 til du har den ønskede størrelse.

Afslut og hæft ender.

Designet af Pernille Gabs til Odder Barnevognsfabrik