ODDERS BARNEVOGNSFABRIK

EN SUCCESHISTORIE SIDEN 1925

Historien om Oddervognen begynder i 1925, hvor en lokal isenkræmmer går i gang med at bygge barnevogne i et baglokale i Odder syd for Aarhus. Oddervognen bliver hurtigt en populær barnevogn hos landets børnefamilier, og snart vokser produktionen ud af det hyggelige baglokale.

Siden har Odder udvidet og skiftet adresse flere gange, men vi har aldrig forladt fødebyen, og i dag er vi den eneste tilbageværende barnevognsfabrik i Danmark. Hver dag forsøger vores stab af trofaste medarbejdere at forene tradition og innovation i bestræbelsen på at lave verdens bedste barnevogne til børnefamilier, dagplejere og institutioner overalt i landet.

Filosofien bag Oddervognen har ikke ændret sig, siden 1925 hvor den første model rullede ud af det beskedne baglokale i Odder. Vi har altid satset på at lave barnevogne med et stærkt fokus på kvalitet, komfort, design og sikkerhed. Og det har vi tænkt os at blive ved med..