TILBAGEKALDELSE AF VIDA STEL INDENFOR SERIENUMMER

29-2019-1000001 til nr. 41-2019-1000705

Efter aftale med Sikkerhedsstyrelsen laver vi en frivillig tilbagekaldelse af første produktionsserier på Vida stel indenfor ovenstående serienumre.

På grund af for store produktionstolerancer kan der forekomme stel, hvor bøsninger der holder drejeakslen til forhjulene bliver løse.

Stellet skal derfor opdateres med nye bøsninger i forhjulsophænget, der samtidig vil sikre en nem montering af forhjulene, så det er mere entydigt, om hjulene er korrekt monteret på stellet.

En del stel indenfor serienummer rækken er allerede opdaterede så tjek listen her – Odder – Stel til hjemkaldelse

Er dit serienummer på listen skal I rette henvendelse til nærmeste Babysam butik, som enten skifter bøsningen på stellet i butikken, eller sender stellet ind til os for en opdatering.

Er dit serienummer ikke nævnt på listen er dit stel allerede opdaterede og er ikke omfattet af tilbagekaldelsen.

Fra uge 38 kan I kontakte nærmeste Babysam butik omkring skift af bøsninger på jeres stel.

Det udgør ikke nogen risiko at køre med stellet indtil bøsningen i forhjulsophænget skiftes, hvis hjulet monteres korrekt.

Man skal altid sikre sig, at hjulet er korrekt monteret dvs. tjek at udløser knappen er hoppet ud igen – samt træk ned i hjulet for at tjekke det sidder fast.

Vi beklager ulejligheden.

Odder Barnevognsfabrik.

(Aug. 2020)